Hvordan søger du støtte?

 

Bridgefonden har en bred formålsparagraf og kan støtte mange forskellige aktiviteter.

I bestyrelsen anser vi det for vigtigt, at de personer, der skal gennemføre et projekt, også definerer projektet. 

Det helt overordnede formål er at få flere mennesker til at opleve og dele ud af glæden ved at spille bridge; men om det er nye generationer, isolerede ældre, som man vil aktivere, eller noget tredje eller fjerde er op til dig.

 

Bestyrelsen er enig om at lægge vægt på følgende:

  • Projektet skal være realistisk at gennemføre; hvilket bl.a. betyder, at der skal være en klar ansvarsplacering og et rimeligt detaljeret budget
  • Der skal være et klart mål med projektet og gerne noget konkret
  • Projektet skal være afgrænset i tid eller på anden måde, da Bridgefonden ikke kan binde sig til forpligtelser langt ud i fremtiden
  • Det er generelt et plus, hvis der er en væsentlig andel af andre ressourcer med i et projekt, enten i form af finansiering eller frivillige timer eller på anden vis
  • Bridgefonden arbejder sammen med Danmarks Bridgeforbund, men er en uafhængig fond, som både kan støtte egne projekter og supplere eller forstærke projekter, som DBf er involveret i, så længe Bridgefondens del er klart identificerbar

 

Vi er altid villige til at diskutere konkrete projektideer. Skriv til info@bridgefonden.dk

 

Powered by